LFR24 støtter La Flamme Rouge, som er Brian Holms initiativ til at hjælpe dem, der på den ene eller anden måde berøres af kræft
"Jeg har altid godt kunnet lide udtrykket La Flamme Rouge – den sidste kilometer. Når man kommer til den sidste kilometer som rytter og ser den røde vimpel, der markerer indgangen til strækningen, gør det altid ondt. Kroppen er tom, og man skal virkelig bide tænderne sammen og grave dybt i kraftreserverne. Man skal kigge frem og ikke tilbage og træde det bedste, man har lært, for dét afgør, om man vinder eller taber.
Det er det samme i et kræftforløb. Altså bortset fra, at den sidste kilometer for kræftpatienter er ekstremt lang. Det er her, de allersidste reserver skal findes frem og hvor den hjælpende hånd måske gør den afgørende forskel.
Den hjælpende hånd vil vi med LFR meget gerne være med til at give."
LFR24s indsamling går ubeskåret til PACT foreningen.

